Cisternerne

Jeppe Hein: IN IS THE ONLY WAY OUT, Cisternerne 2018. Foto: Anders Sune Berg.

Cisternerne er et udstillingssted for stedsspecifik samtidskunst og sanselige totaloplevelser. Det gamle vandreservoir under Søndermarken byder på unikke forhold for kunstoplevelsen med sine karakteristiske historiske, arkitektoniske rammer og helt særlige klimatiske vilkår.

Cisternerne blev bygget i 1856-59 for at forbedre Københavns vandforsyning efter en tid med smittefare og koleraepidemier. I dag er Cisternerne mere eller mindre tømt for vand. De 4320 m2 underjordiske rum, hvor dagslyset aldrig når ned, har en luftfugtighed tæt på 100% og en temperatur, der svinger mellem 8 og 16 grader i løbet af året. Hvert år kan man i Cisternerne opleve en ny, stor kunstudstilling af en totalinstallation, der taler både til krop og sind. Når det kolde og fugtige klima i Cisternerne indhyller dig, ser du ikke bare kunsten – du er fuldkommen omsluttet af den.

Kilde: Cisternerne

Cisternerne

Søndermarken
2000 Frederiksberg

Kontakt

+45 3073 8032

Tir-ons 11-18
Tor 11-20
Fre-søn 11-18
(Lukket mandag)

Entré:
Voksen: 70 kr
Pensionist/studerende: 50 kr
Grupper (min. 20): 50 kr
Børn under 18 år: Gratis

Del

'Cisternerne'

Facebook