Bliv frivillig på Art Week 2020

Vil du være med til at afvikle en af Danmarks største kunstbegivenheder? Hos Art Week har vi brug for frivillige, som har lyst til at hjælpe os under afviklingen af selve kunstugen. Art Week 2020 finder sted fra 22. – 27. september 2020.

Hvad laver frivillige?

Lige nu søger vi frivillige, som har lyst til at hjælpe os med alt fra offentlige events, SoMe og branchearrangementer til helt praktiske opgaver som omdeling af vores trykte program. Som frivillig bliver du en del af vores team, får indblik i processerne bag festivalen og mulighed for at møde et bredt netværk af aktører på den Københavnske kunstscene.

Vi har brug for hjælp til:
Events: Hjælp under Art Week til fester, events, ferniseringer, seminarer, samt kunstneriske cykel-, båd- og busture.
Marketing & Kommunikation: Hjælp før og under festivalen, eksempelvis med cykeldistribution af programmer på byens kunst- og kulturinstitutioner og assistering af produktion til sociale medier.
Brancheprogram: Assistere med afvikling af branchearrangementer og at guide besøgende internationale kuratorer rundt i byen.

Hvis du er omfattet af regler for, hvornår du kan deltage som frivillig, skal du selv undersøge i hvilket omfang, du kan deltage.

Lyder det som noget for dig? Så send en mail til rosa@artweek.nu hvor du skriver lidt om dig selv, hvilke arbejdsområder du er interesseret i og hvornår du har mulighed for at arbejde under festivalen.

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig!

Læs mere om Art Week her.