Fernisering: Joakim Eskildsen – Home Works
2 jun 2023  kl. 17-19

Joakim Eskildsen, fra serien Home Works, 2005 – (fortløbende).

Det er med stor glæde, at Fotografisk Center inviterer til åbningen af udstillingen Joakim Eskildsen: Home Works.

Home Works er titlen på den internationalt anerkendte kunstner Joakim Eskildsens mangeårige og omfattende projekt, som han startede på i 2005, og som han fortsat arbejder på i dag. Udstillingen Joakim Eskildsen: Home Works er den første store præsentation af Home Works i Danmark og internationalt.

Eskildsen arbejder i krydsfeltet mellem kunst og dokumentarisme med en unik sans for lys, farve og komposition, der ofte fremkalder en malerisk stemning i hans værker, og som har gjort hans værkpraksis kendt internationalt. Han har ofte skildret mennesker og deres levevilkår, som han har lært at kende igennem længere ophold og rejser til Cuba, USA og en lang række lande i Europa. Gennem syv år rejste Eskildsen og forfatteren Cia Rinne rundt i verden og skildrede romaernes levevilkår og kultur, der blev til det omfattende værk The Roma Journeys (2000-2006), som på intim og poetisk vis skildrer den største minoritet i Europa.

Efter Eskildsen fik børn vendte han kameralinsen mod sit eget liv med projektet Home Works, hvor han har skildret familiens forskellige hjem, hans børns opvækst samt årstiderne og tidens gang. Home Works berører og udforsker på sanselig vis almene og universelle spørgsmål om hjem, menneskets eksistens og om livets skønhed og forgængelighed. Udstillingen vil udfolde Home Works kronologisk gennem forskellige kapitler baseret på familiens forskellige hjem og vil berøre tematikker og nedslag i det omfattende værk, som fx årstider og barndom. Herigennem vil udstillingen belyse projektets mangefacetterede karakter og den særlige tidslighed, som er forbundet med menneskets udvikling samt livet og naturens cyklus.

Fredag 2 jun kl 17-19
Tilmelding kræves ikke
Gratis

 

Find Art Week program for Fotografisk Center her

 

Fotografisk Center
Staldgade 16
1699 København V

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang – ja
Handicaptoilet – ja
Gratis for ledsager – ja

fotografiskcenter.dk

Fernisering: Joakim Eskildsen – Home Works
2 jun 2023  kl. 17-19

Del

'Fernisering: Joakim Eskildsen - Home Works'

Facebook