Glyptoteket forener samtidskunsten med historien

Gertrud Hvidberg-Hansen er ny direktør på Glyptoteket, der har ligget i København siden 1880’erne, hvor Carlsbergbrygger, Carl Jacobsen, satte gang i byggeriet af det imponerende museum.

Hvidberg-Hansen tiltrådte stillingen lige inden Coronaen greb verden og lukkede landet. Pandemien har heldigvis ikke standset aktiviteterne på museet. I juni åbnede særudstillingen med den kenyansk-britiske kunstner Michael Armitage, som også kan opleves under Art Week. Den nye kunst er for alvor ved at rykke ind på Glyptoteket, fortæller Hvidberg-Hansen:

”Vi har haft nogle udstillinger med samtidskunst og synes, det har været så befordrende, at vi gerne vil fortsætte. Mange af vores klassiske udstillinger er baseret på forskning, hvorimod udstillingerne med samtidskunst har en kortere og anden tidshorisont og et lidt mere eksperimentelt format.”

Glyptoteket har været åbent for publikum siden 1897 og rummer værker fra antikken, danske og franske skulpturer samt malerier fra 1800-tallet og genstande fra det gamle Egypten. Alt dette er museets rygrad og fordi fagfolk og forskning også hører med til Glyptotekets grundstof, skal udstillingerne med samtidskunst gå i dialog med Glyptotekets samling og historie:

”Det er vigtigt for os, at der er en krog ind i de historiske samlinger, fordi vi er ikke et galleri eller en kunsthal” siger Hvidberg-Hansen, der før hun blev ansat på Glyptoteket kom fra en stilling som direktør på Faaborg Museum, hvor samtidskunstnere også udstillede i rammerne af stedets historie:

”Kunstnerne fik altid lokket noget ud af den historiske kontekst, som vi ikke så som fagfolk. De har et andet blik og finder nogle sprækker, som de måske også finder i deres egen kunst.”

Det er sprækkerne, der gør, at Hvidberg-Hansen mener, at samtidskunstnerne kan bidrage med nye perspektiver på de kunst- og kulturhistoriske samlinger. Kunstnerne kan ofte iagttage nogle universelle betydninger, som ikke er afhængige af den tid, værket eller genstanden er skabt i. Samspillet mellem fortid, nutid og kunstnernes supplement til fagfolkenes kompetencer er en fordel for publikum:

”Samtidskunsten giver en stemme og betydning til den ældre kunst, men omvendt kan det ældre også være med til at skabe forståelse for samtidskunsten.”

Hvad angår Hvidberg-Hansens tilgang til samtidskunst både som direktør og privatperson, så er hun optaget af den tendens, der har været fremherskende det sidste års tid: at kunsten eller kunstnerne selv interagerer med nye steder og udfolder stedbundne potentialer og fortællinger, eftersom der er behov for at opfinde helt nye formater. Det er der kommet mange interessante og øjenåbnende værker ud af – værker, der beriger stedet og de mennesker, der oplever dem.

Heriblandt kan Beretning fra en analfabet med britisk-kenyanske Michael Armitage opleves under årets Art Week. Armitage udstillingen går i dialog med fortid, nutid og fremtid ved at koble kunstnerens værker med museets 6000 år gamle værker fra samlingen i stedsspecifikke installationer.