Hverdagen

”Mest af alt holder jeg af hverdagen”. Sådan lyder en af de første strofer i Dan Turèlls digt Hyldest til hverdagen. Undergrundspoeten der blev folkeligt fælleseje har lagt navn til Onkel Dannys Plads på Vesterbro, og det er derfor ingen tilfældighed at områdets nye spisested deler navn med Turèlls digt.

Hos Hverdagen kan du få bæredygtig og uprætentiøs hverdagsmad til en pris der er til at betale, også blandt karma cowboys og stenbroens skæve eksistenser. Hos Hverdagen satser man på at få det økologiske spisemærke i guld inden for de første tre måneder, hvilket betyder en økologiprocent på minimum 90 %. Øl, vin og sjusser er naturligvis også økologiske og leveres af Ørbæk og Vinhanen. Hverdagen er et heldags-cafeteria hvor man selv hjælper til med at få bestik og service ned på bordet. Tonen er uformel med fokus på det ukomplicerede og velsmagende.

Kilde: Hverdagen

Hverdagen

Onkel Dannys Pl. 9, 1700 Kbh V

Del

'Hverdagen'

Facebook