Udstilling: Jóhan Martin Christiansen – Leave Me Breathless
3 jun 202215 dec 2023

Ole Vinter Room. Jóhan Martin Christiansen, 2023. Foto: Finnur Justinussen Leit

Åbningsudstillingen på Ole Vinter Room er en stedspecifik installation af Jóhan Martin Christiansen. Udstillingen Leave Me Breathless er skabt specielt til mødelokalet i Ole Vinters ikoniske et-etagers værkstedsrækkehus, fra 1953, beliggende i Håndværkerbyen, Valby. Installationen er tænkt som en understregning af bygningens kendetegn – de høje skrålofter, og tager samtidig hensyn til det bløde nordlys, der strømmer ind fra atelierets vinduer. Hans gipsfrise i delikate lyserøde toner, som løber langs rummets vægge, skifter karakter i løbet af døgnets timer og fremhæver derved lysets omskiftelighed samt tidens gang.

Jóhan Martin Christiansen er installationskunstner. Han arbejder med fundne og efterladte genstande samt gipsafstøbninger og sammensyede, farvede stoffer. Som kunstbevægelsen Arte Povera finder han interesse for det forfaldne og det værdiløse. De fundne materialer omsætter han gennem indtryk til aftryk af sin omverden.

Christiansens stil er sensuel, taktil og æstetisk-bevidst. Han forsøger at skabe enkle forbindelser mellem landskabet, kroppen og de genstande han finder. Selv omtaler han sit arbejde med afstøbninger som en slags grafisk proces, der for ham danner efterbilleder af omgivelserne.

Jóhan Martin Christiansen (1987) bor og arbejder i København. Han har en MFA fra Malmø Kunstakademi og er modtager af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Talentpris.

3 juni – 15 dec 2023
Man-fre 9-17
Gratis adgang

 

Find Art Week program for Ole Vinter Room her

 

Ole Vinter Room

Værkstedsvej 32
2500 Valby

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang – nej
Handicaptoilet – nej
Gratis for ledsager – ja

Udstilling: Jóhan Martin Christiansen – Leave Me Breathless
3 jun 202215 dec 2023

Del

'Udstilling: Jóhan Martin Christiansen - Leave Me Breathless'

Facebook