
Serien A Brief Sanctuary er et igangværende fotografisk projekt af Halfdan Venlov, fotograferet på Assistens Kirkegården, Københavns berømte kirkegård-i-dag-bypark. Udstillingen er en serie af farve og sort/hvid mørkekammer fotografier; portrætter, øjebliksbilleder og detaljer fra denne grønne oase midt i byen – i en tidløs og romantisk gengivelse af ungdommens bekymringsfrie dage.
Venlov er draget af dualismen mellem de unge og den kirkegård, de mødes på. Under kunstnerens daglige gåture på Assistensen, begyndte han at opsøge de unge og var særligt opmærksom på små afslørende detaljer i deres kropssprog eller udtryk, når de blev konfronteret med kameraet.
Venlovs kunstneriske praksis er dedikeret til portrætmediet og er baseret på traditionelle fotografiske teknikker. A Brief Sanctuary er fotograferet over flere somre.
26 maj – 29 jul 2023
Tirs-fre kl. 11-18
Lør kl. 11-16
Gratis adgang
Find Art Week program for Arden Asbæk Gallery her
Arden Asbæk Gallery
Bredgade 23, 1. sal
1260 København K
Tilgængelighed:
Niveaufri adgang – nej
Handicaptoilet – nej
Gratis for ledsager – ja