Stuer
2 apr 202212 jun 2022

Torgny Wilcke, Installation view, 'Stuer Til Gulv'. Foto: Torben Eskerod
Torgny Wilcke, Installation view, ‘Stuer Til Gulv’. Foto: Torben Eskerod

Med soloudstillingen Stuer indtager billedkunstner Torgny Wilcke (f. 1963) de herskabelige 1800-talsrammer i Møstings med en malerisk og stedsspecifik totalinstallation.
Som kunstner beskæftiger Wilcke sig med forholdet mellem form og materiale, funktionalitet og materialitet, og han udfordrer de traditionelle grænser mellem kunst, kunsthåndværk og design.

Alle værker på Torgny Wilckes udstilling i Møstings er skabt i dialog med farverne og proportionerne i de markante højloftede rum. Her spejler vitrineagtige trærammer de høje vinduespartier, og lysindfaldet gennembryder de linoliemalede stoffer, der hænger som tynde, tunge gardiner.
Værkernes rå materialer og kunstnerens brug af farver bryder umiddelbart med de smukke, herskabelige stuer og markante vægfarver.

Udstillingen taler til rummene som tidligere sommerbolig med interiør og møblering af stuerne. Tekstilet i vitrinerummene leder ikke kun tankerne hen på maleri, men også på stofbaner, gardiner og beklædningsdele, hvilket kan give plads til ens egne associationer og historier.
Med udstillingen bruger Wilcke rummene som de er og det, de er. Han leger med de højloftede fine stuerum, og samtidig bruger han tydelige rå materialer som ugrundede lærreder, ubehandlet træ, masonit og tagplader til at sikre værkernes integritet, poesi og indflydelse i rummene.

 

Info:
Møstings

Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg

Art Week 2022 program for Møstings

Tirs-fre kl. 11-18
Lør-søn kl. 11-17

Stuer
2 apr 202212 jun 2022

Del

'Stuer'

Facebook