Art Bar med performance af Rolf Nowotny ifm. udstillingen NOCLIPLILT
16 jun 2022  kl. 17-20

Rolf Nowotny, 'NOCLIPLILT' 2022
Rolf Nowotny, ‘NOCLIPLILT’ 2022

Rolf Nowotny vil i forbindelse med sin udstilling NOCLIPLILT på Simian, fremføre en interaktiv performance hvor publikum guides igennem udstillingen af en mystisk skikkelse, der inviterer besøgende til at interagere i og med udstillingens forskellige rum.

NOCLIPLILT forvandler udstillingsrummet til et spøgelseshus befolket af væsener, der insisterende og hjemsøgende trænger sig ind på den besøgende med spaltede tunger, kløvede hoveder og deforme kroppe. De bebor et hjem som på ingen måde føles hjemligt. Træder man over dørtærsklen og begiver sig gennem huset, suges man ind i et på en gang intimt og klaustrofobisk kammerspil. Rummene er indrettet med bondestue- og genbrugsmøbler, der bærer spor efter tidligere ejere, men det som umiddelbart kunne lyde som noget hjemligt og velkendt virker forandret og skræmmende. Som en snegl bærer vi hjemmet med os. Det bliver i os og vi bliver i det – på godt og ondt.

Gratis entré
 

Info:
SIMIAN

Kay Fiskers Plads 17, 2300 København S
www.ssiimmiiaann.org

Art Week 2022 program for SIMIAN

Art Bar med performance af Rolf Nowotny ifm. udstillingen NOCLIPLILT
16 jun 2022  kl. 17-20

Del

'Art Bar med performance af Rolf Nowotny ifm. udstillingen NOCLIPLILT'

Facebook