Oplæsning og performance: Bjergtaget
10 jun 2023  kl. 13-16

Kollage: Performance. Foto: Louis André Jørgensen / Portræt af Luka Holmegaard. Foto: Camilla Lohmann

Denne lørdag vil forfatter Luka Holmegaard læse op fra sin nye bog Havet i munden, som udkommer til august. Det er en digtsamling om nydelse, smerte, at svømme og om testosteron. Om hvordan det føles at have en krop, når det ikke er noget, man er vant til. Bagefter vil Louis André Jørgensen opføre performanceværket Jeg er et tungt og langsomt menneske. Performancen tager udgangspunkt i tekster fra kunstnerbogen Det er på tide at stenene blomstrer, som udkommer i forbindelse med Jørgensens aktuelle udstilling Bjergtaget hos Bladr.

Udstillingen består foruden den håndsyede kunstnerbog, af collager og en skulpturel installation. Værkerne arbejder med sten som materiale, motiv og metafor i en undersøgelse af queer tilhørsforhold og tab. I den vestlige naturforståelse ses mineralriget som det laveste: Stenene sætter hverken blomster eller føder unger, og virker som det i naturen, der er længst fra mennesket. Men som queer individer har de rejst langt for at blive dem, de er i dag: De overgår fra flydende til fast, krystalliserer og transformerer gennem tid, tryk og erosion. Disse udviklinger resonerer med de kropslige og sociale processer transkønnede gennemgår—som til tider udfoldes med tektonisk langsomhed, til tider med vulkansk kraft. Kan vi lære noget nyt om betydningen af køn og slægtskab, hvis vi tænker på jordens geologiske processer som grundlæggende queer?

Lørdag 10 juni kl. 13-16
Eventet foregår på dansk
Gratis entré
Tilmelding kræves ikke

 

Find Art Week program for Bladr her

 

Griffenfeldsgade 27
2200 Kbh N

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang – nej
Handicaptoilet – nej
Gratis for ledsager – ja

Oplæsning og performance: Bjergtaget
10 jun 2023  kl. 13-16

Del

'Oplæsning og performance: Bjergtaget'

Facebook