OPEN STUDIO
23 maj 2018  kl. 16-20

Veronika Gieger (venstre). Foto: Liv Reese, Nat Bloch Gregersen (midten). Foto: Nat Bloch Gregersen, Viktoria Wendel Skousen (højre). Foto: Rebecca Krasnik

Bikubenfondens atelierprogram og kunstnerne Nat Bloch Gregersen, Veronika Geiger og Viktoria Wendel Skousen inviterer til Open Studio i Fondenes Hus, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V den 23. maj kl. 17-21. Mød kunstnerne, se atelieret og få en præsentation af de nye værker.

Hvert år tilbyder Bikubenfonden atelierpladser samt rådgivningsforløb til tre nyuddannede kunstnere med ønsket om at støtte op om kunstnerisk udvikling.

Nat Bloch Gregersen: (f.1986) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2015 samt Forfatterstudiet i Tromsø (NO) 2017. Gregersen arbejder med skulptur, installation, lyd og tekst. Materialer som flydende plastik, salt, tekstil og lys indgår i viskøse og porøse installationer i et tredimensionelt rum. Gennem en dualistisk tilgang opstår forskydninger mellem form og materiale; det syntetiske og organiske, det tunge og lette, det usynlige og synlige. Særligt arbejdet med transparens tilfører elementer af noget metafysisk; den fysiske verden afsøges som katalysator, eller sprog, for en immateriel forbindelse mellem menneske og natur. Gregersen har tidligere udstillet på Antenna Media Gallery i Kyoto (JP), Overgaden, Institut for Samtidskunst i København samt Kunsthal Aarhus i Aarhus.

Veronika Geiger (f. 1987) er uddannet fra Iceland Academy of the Arts i 2016. Hun er optaget af grundvilkåret tid og  af  hvordan vi oplever og forstår landskab i en nutidig kontekst. Hun arbejder interdisciplinært i krydsfeltet mellem fotografi og geologi. Ofte tager hendes værker udgangspunkt i faktuelle og konkrete elementer lånt fra geologien, men resultatet fremstår i et abstrakt visuelt sprog med en betoning af materialets stoflighed. Det  centrale i  Veronika  Geigers  praksis er at sætte den geologiske tidsforståelse over for vores egen biologiske tid.  Sten er et materiale,  der konkretiserer tiden. En sten undergår store forandringer over tid og  muliggør en indsigt i de forskellige  kompleks e processer og tidsligheder på vores planet.

Viktoria Wendel Skousen  (f. 1987) er uddannet fra Det Kgl. Danske  Kunstakademi  og Akademie der Bildenden Künste Wien i 2015. Hendes værker undersøger forskellige magtforhold inden for kunsten;  samlingens autoritet, forholdet mellem  tekst  og billede, intime relationer  og blikkets magt.  Hun arbejder i medierne fotografi, træsnit, silketryk, tegning og med  tekst  og taler.  Viktoria Wendel Skousen har tidligere udstillet på Remap Athens,  Münchner  Künstlerhaus, Piscine v. Aarhus Kunsthal og er nomineret til Queen Sonja Print Award 2018.  Hun er desuden stifter af det internet baserede kunsttidsskrift Texted.

Bikubenfondens atelierprogram

Fondenes Hus
Otto Mønsteds Gade 5
1571 København V

Gratis entré

OPEN STUDIO
23 maj 2018  kl. 16-20

Del

'OPEN STUDIO'

Facebook