Niels Pugholm: That is so Awkward
10 jun 20226 aug 2022

What ever you say' 2022
What ever you say’ 2022

Øhhm, Ups, Whatever og That is So Awkward, er nogle af de hverdagslige udtryk som Niels Pugholm (f. 1983) skriver ind i historien og under glasuren på hans nye værker, der vises på udstilling That is so Awkward på Gas 9 Gallery. Gennem farverige krukker skabt med fortidens kunsthåndværks og keramiske metodikker går Pugholm i dialog med arkæologiens og historieskrivningens praksis og stiller spørgsmålstegn ved, hvordan vi skaber mening og identitet med genstande og ord. Det er særligt de uønskede ikke-akademisk ord, slang og udtryk som fascinerer ham – de mellemværende lyde der fylder og ofte er det rene volapyk, men som skaber kultur og samhørighed for generationer.

Med farverig begitning og abstrakte collager trækker Pugholm tråde til Avantgarden, til tidlige amerikanske reklameslogans samt til populærkulturens skildring af subkulturer. Han sampler på eklektisk vis arbejdsmetoder og tekstmateriale på tværs af tid og sted, f.eks. terra sigillata, en fin antik form for begitning anvendt af de gamle faraoner frem til romerrigets fald. For Pugholm findes der et slægtskab mellem krop og krukke, både i de håndværksmæssige processer og ved tilføjelsen af ordene, hvor krukkerne får liv og personlighed. Hvem er det for eksempel der bruger udtrykket “Super Duper” eller “OMG”? Pugholm selv anvender ofte udtrykket “That’s Totally Alright”, og i tilføjelsen af dette udsagn på krukken kiksede stavningen, hvorfor krukken nu udtaler “ That’s Totally Allright”. En ægte Niels Pugholm upser.

 

Info:
Gas 9 Gallery

Gasværksvej 9, 1656 København V
gas9.dk

Art Week 2022 program for Gas 9 Gallery

Gratis entré

Niels Pugholm: That is so Awkward
10 jun 20226 aug 2022

Del

'Niels Pugholm: That is so Awkward'

Facebook