MORGENKAFFE & MUTATIONER – med Hauge Í Gongini Djernis – Art Morning
17 jun 2022  kl. 9-10

Hauge I Gongini Djernis, 'Memories of grass and water' 2022. Foto: Hauge I Gongini Djernis
Hauge I Gongini Djernis, ‘Memories of grass and water’ 2022. Foto: Hauge I Gongini Djernis

Kom til Art morning til en omvisning i udstillingen Mutationer i selskab med kunstneren Hauge Í Gongini Djernis, der fortæller om værkerne og besvarer spørgsmål. Der bydes også på kaffe og en croissant.

På udstillingen Mutationer går Hauge Í Gongini Djernis (f. 1996) og designeren Barbara Í Gongini (f.1966) i kunstnerisk dialog. Hvad betyder den færøske arv, hvordan resonerer den i værkerne og skaber forbindelser mellem uld og algoritme?

Hauge Í Gongini Djerni er født i København og går på Kunstakademiet i Trondheim. Han arbejder både digitalt og analogt. Hans værker befinder sig på tærskelen mellem den fysiske verden, der omgiver os, og den syntetiske digitale virkelighed, som vi reelt befinder os meget i. Som halv færing arbejder han med sit tilhørsforhold til en natur og et land båret af minder og fortællinger. De digitale rekonstruktioner kan ses som et udtryk for et minde om et land.

Mutationer udstiller Hauge Í Gongini Djernis skulpturelle installationer og videoværker, der går i dialog med udvalgte designs og kollektioner af Barbara Í Gongini.

Under denne særlige morgenrundvisning i udstillingen samtaler han med Mai Misfeldt og besvarer spørgsmål om værkerne.

Arrangementet foregår på dansk og varer 60 minutter.

Billetten (50 kr) inkluderer en kop kaffe og en croissant.

 

Info:
Nordatlantens Brygge

Strandgade 91, 1401 Kbh K
nordatlantens.dk

Art Week 2022 program på Nordatlantens Brygge

MORGENKAFFE & MUTATIONER – med Hauge Í Gongini Djernis – Art Morning
17 jun 2022  kl. 9-10

Del

'MORGENKAFFE & MUTATIONER – med Hauge Í Gongini Djernis - Art Morning'

Facebook