MAMA MIA
18 jun 202223 okt 2022

Bárbara Wagner & Benjamin de Burca, videostill, 'Faz que Vai' 2015
Bárbara Wagner & Benjamin de Burca, videostill, ‘Faz que Vai’ 2015

MAMA MIA viser iscenesættelsen af den kraftfulde, men også skrøbelige krop i maleri, tegning, fotografi og film. Værker af J.F. Willumsen fra museets egen samling sammenstilles med værker af fremtrædende danske og internationale samtidskunstnere i en sanselig, udfordrende og original kuratering. For en stund kastes den selvhøjtidelige, maskuline kunstnerpersona J.F. Willumsen overbord og hans værker spejles i en samtidig og højaktuel ramme. Som hos Willumsen udstilles og iscenesættes det private og intime hos de indbudte samtids-kunstnere, ofte med dansen og kroppen i fokus. Det stereotype og idealiserede udfordres i værker, hvor blandt andre non-binære dansere performer frevo-dans i et videoværk af Barbara Wagner & Benjamin de Burca. Den amerikanske kunstner Laurel Nakadate danser foran mænd, hun har fået kontakt til via kontaktannoncer og udstiller begær og magtrelationer, men også dyb ensomhed. Bobbi-Johanne Østervang danser højgravid til Rihannas ”Rude Boy” og afslører den gravide krops sensualitet.

Med en god portion humor kredser værkerne om magtforhold både mellem mennesker og på et strukturelt plan, men også i mennesket, når normer og forventninger møder begær og vildskab.
MAMA MIA er en feministisk anlagt udstilling kurateret af billedkunstner Stense Andrea Lind-Valdan, der deltager med egne værker på udstillingen, herunder fx videoværker, hvor hun har brugt sin navle og dens fordybning som beholder for maling. Udstillingen ledsages af et performance-program.

 

Info:
Willumsens Museum

Jenriksvej 4, 3600 Frederikssund
www.willumsensmuseum.dk

Art Week 2022 program for Willumsens Museum

Tirs-søn kl. 10-17

Entré

MAMA MIA
18 jun 202223 okt 2022

Del

'MAMA MIA'

Facebook