Lene Adler Petersen: Soltegninger /Ved Skivebordet /Ting, Nogle Parforhold /Opsatser til Friheden Fører Folket /Friheden Fører Folket. Tingene, din historie, befri dig for tingene
2 jun 202218 jun 2022

Lene Adler Petersen, 'Soltegninger' 2022
Lene Adler Petersen, ‘Soltegninger’ 2022

Lene Adler Petersens mangefaceterede praksis undersøges og udfoldes gennem en række kunstnerpublikationer skabt i samarbejde med Louise Hold Sidenius. De fem første bøger udfoldes i en udstilling i Bladr.

Soltegninger viser fotografier af solen der falder ind ad vinduerne og bevæger sig hen over væggene i Adler Petersens hjem og atelier på Bülowsvej. Solpletterne rammer både igangværende kunstprojekter og hverdagsgenstande, som danner fine mønstre på tværs af rummenes og tingenes former. Fotografierne ledsages af et digt af forfatter Ursula Andkjær Olsen.

Ved Skivebordet består af tegninger af Adler Petersen og digte af Marianne Larsen skrevet specifikt til bogen. Et samarbejde videreført da Adler Petersen blev inviteret til at lave omslaget til Larsens digtsamling Handlinger.

Ting, Nogle Parforhold, der udkom første gang i 1980, genudgives nu sammen med bogen Opsatser til Friheden Fører Folket, der ikke tidligere har været udgivet. Begge bøger består af fotografier og et digt skrevet af Lene Adler Petersen. I begge bøger er vanlige hierarkier, ordningsforhold og parringer dekonstrueret, så heller ikke kønsforskelle og kønsarbejdsdelinger fremstår som selvfølgelige og naturgivne.

Friheden Fører Folket. Tingene, din historie, befri dig for tingene består af fotografier af rekonstruktionen af tableauet af samme navn i 2021 til SMKs udstilling Efter Stilheden. Bogen viser en registrering af de 630 genstande der indgår i værket.

Udstillingen er kurateret og produceret af Louise Hold Sidenius.

 

Info:
Bladr
Griffenfeldsgade 27, 2200 København N
www.bladrbladr.net

Art Week 2022 program for Bladr

Tors-fre kl. 16-18
Lør kl. 12-15

Gratis entré

Lene Adler Petersen: Soltegninger /Ved Skivebordet /Ting, Nogle Parforhold /Opsatser til Friheden Fører Folket /Friheden Fører Folket. Tingene, din historie, befri dig for tingene
2 jun 202218 jun 2022

Del

'Lene Adler Petersen: Soltegninger /Ved Skivebordet /Ting, Nogle Parforhold /Opsatser til Friheden Fører Folket /Friheden Fører Folket. Tingene, din historie, befri dig for tingene'

Facebook