Kirstine Roepstorff: G[r]ain
17 jun 2022  kl. 16-18

Kirstine Roepstorff, 'G[r]AIN'. Pressefoto.
Kirstine Roepstorff, ‘G[r]AIN’. Pressefoto.
G[r]AIN er en del af Kunsthal Aarhus’ nyetablerede artist residency-program, der har til formål at reflektere over de forskellige udfordringer, som kunstinstitutionerne står over for i forhold til den aktuelle samfundspolitiske virkelighed. Projektet præsenteres inden for den eksperimentelle platform Kunsthal Aarhus Forum, der har til hensigt at engagere det kunstfaglige miljø og et mangfoldigt tværsnit af den brede offentlighed, gennem forskellige formater og refleksioner, der trodser forenklede og flade kategoriseringer.

Da krigen i Ukraine brød ud, rettede Roepstorff henvendelse til en række internationale kunstnerkolleger og fagfolk inden for kulturlivet, der enten er personligt involveret i de dramatiske begivenheder, som p.t. udspiller sig, eller som på anden måde oplever, at deres personlige frihed er truet som følge af krigen. Roepstorff bad dem om at dele deres refleksioner og reaktioner med hende i form af et brev, et digt eller gennem automatskrift. For hver modtaget tekst opfører kunstneren høje sandsøjler af sandkorn, der samlet repræsenterer et væld af forskellige stemmer. I takt med at projektet udfoldes, formindskes den fysiske tilgængelighed til rummet drastisk, mens rummet forvandler sig til en voksende arkade af ”talesøjler”.

Gratis entré

 

Info:
Kunsthal Aarhus

J. M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus
www.kunsthalaarhus.dk

Art Week 2022 program for Kunsthal Aarhus

 

Kirstine Roepstorff: G[r]ain
17 jun 2022  kl. 16-18

Del

'Kirstine Roepstorff: G[r]ain'

Facebook