Haegue Yang: Double Soul
5 mar 202231 jul 2022

Haegue Yang. Foto: Jan Søndergaard
Haegue Yang. Foto: Jan Søndergaard

Træd ind i Haegue Yangs forunderlige univers! SMK viser den første store udstilling i Danmark med den anerkendte sydkoreanske kunstner. I udstillingen Double Soul kan du opleve et stort udvalg af hendes sanselige værker, der både lyser, lugter og bevæger sig.

Skulpturer og installationer, der pirrer dine sanser:
Roterende persienner, lysende elpærer, raslende bjælder og en lugt af krudt og vilde blomster. Haegue Yang er kendt for sine særegne skulpturer og store installationer, der pirrer sanserne. Hendes kunstværker består af alt fra tørrestativer og ventilatorer til påfuglefjer, kunstige planter og pomponer af nylon.

Dobbeltheder og modsætninger:
Udstillingstitlen Double Soul refererer til Yangs interesse for dobbeltheder. I sine værker undersøger hun sammenhænge mellem tilsyneladende modsætninger, som for eksempel traditionel og moderne kultur, industriel masseproduktion og håndværk, og det hverdagslige og det exceptionelle.

Dobbeltheden gør sig også gældende i Yangs eget liv. Hun er uddannet fra kunstskoler i Sydkorea og Tyskland og bor i dag skiftevis i Seoul og Berlin. I sin kunst beskæftiger hun sig med temaer såsom dobbelte, mangfoldige eller manglende tilhørsforhold – og flere af værkerne udspringer af hendes egen følelse af ikke helt at høre hjemme nogen steder.

 

Info:
SMK – Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48-50, 1307 København K
www.smk.dk

Art Week 2022 program for SMK – Statens Museum for Kunst

Tirs-søn kl. 10-18
Ons kl. 10-20
Entré

Haegue Yang: Double Soul
5 mar 202231 jul 2022

Del

'Haegue Yang: Double Soul'

Facebook