DIGTE I TRÆ – skulpturer af Sigurjón Ólafsson
21 maj 202211 sep 2022

Sigurjón Ólafsson, 'Karrusel' 1976. Foto: LSÓ
Sigurjón Ólafsson, ‘Karrusel’ 1976. Foto: LSÓ

På udstillingen Digte i træ med skulpturer af den islandske billedhugger Sigurjón Ólafsson, vises et udvalg af denne alsidige kunstners spontant abstrakte værker.

Sigurjón Ólafsson (1908-1982) rejste til Danmark som tyveårig og fik sin uddannelse hos professor Utzon-Frank på Kunstakademiets Billedhuggerskole i København. Efter to års studier modtog han Kunstakademiets guldmedalje for skulpturen En arbejder og ved sin afgangseksamen 1935 udstillede han værker, der pegede hen mod et abstraherende, modernistisk formsprog.

Sigurjóns klassiske skoling blev fundamentet for et usædvanligt kreativt talent, der gjorde at han blev en betydelig del af den danske avantgarde i 1930‘erne og 1940‘erne, hvor han deltog i banebrydende udstillinger som Linien og Teltudstillingen sammen med blandt andre Asger Jorn, Ejler Bille og Erik Thommesen.

Efter at Sigurjón vendte tilbage til Island i 1945 fik han en markant betydning for udviklingen af den islandske modernisme. Her udførte han talrige offentlige monumenter, et par hundrede portrætbuster, store stenskulpturer og en mængde værker i træ. Det er som om arbejdet med træet gav inspiration til et frit og spontant udtryk, hvor spændvidden i det billedkunstneriske univers bliver afprøvet. Herved bliver Sigurjón Ólafssons træskulpturer en særlig og betydningsfuld del af hans livsværk.

Udstillingen er kurateret af Birgitta Spur.

 

Info:
Nordatlantens Brygge

Strandgade 91, 1401 Kbh K
nordatlantens.dk

Art Week 2022 program på Nordatlantens Brygge

Man-fre kl. 10-17
Lør-søn kl. 12-17
Entré

DIGTE I TRÆ – skulpturer af Sigurjón Ólafsson
21 maj 202211 sep 2022

Del

'DIGTE I TRÆ – skulpturer af Sigurjón Ólafsson'

Facebook