Bodil Nielsen, Katrine Hvid, Milena Bonifacini og Peter Holm: Ensuite
10 jun 202213 aug 2022

Installation view 2022. Foto: Galleri Lene Bilgrav
Installation view, ‘Ensuite’ 2022. Foto: Galleri Lene Bilgrav

Galleri Lene Bilgrav er stolt af at kunne præsentere gruppeudstillingen Ensuite med deltagelse af Bodil Nielsen, Katrine Hvid, Milena Bonifacini og Peter Holm. Udstillingen er kurateret af Katrine Hvid. På udstillingen vises maleri, skulptur og installation, og hovedparten af værkerne er skabt til udstillingen og til at gå i dialog med hinanden. De fire kunstnere har nemlig det til fælles, at deres arbejde tager udgangspunkt i maleri, både som medie og som model. Her i denne udstilling vil de vise værker som fluktuerer mellem todimensionelt og tredimensionelt.

Udstillingens grundlæggende præmis er gallerirummenes beboelsesagtige karakter, som samtidig giver afsæt for en grundidé om at udfordre rummenes fremtoning og skabe en ny rumlig tilstand, der åbner for at give beskueren en reformuleret opfattelse af de kendte rum. Den dynamiske proces mellem rummene og de indføjede elementer tilstræber at give den besøgende en kropslig erfaring, hvor det sansende subjekt ved bevægelsen igennem udstillingen fornemmer sin egen tilstedeværelse i rummene. Det er intentionen at skabe en intim udstilling, der afføder et kropsligt nærvær.

 

Info:
Galleri Lene Bilgrav

Vestergade 56a, 8000 Aarhus C
www.lenebilgrav.dk

Art Week 2022 program for Galleri Lene Bilgrav

Ons-fre kl. 12-17
Lør kl. 11-15
Evt. ændrede åbningstider ifbm. Art Week. Se venligst hjemmeside

Bodil Nielsen, Katrine Hvid, Milena Bonifacini og Peter Holm: Ensuite
10 jun 202213 aug 2022

Del

'Bodil Nielsen, Katrine Hvid, Milena Bonifacini og Peter Holm: Ensuite'

Facebook