
Velkommen til Art Talk og finissage på udstillingen Cirkulering. De deltagende kunstnere Anne Munnecke, Marie Melchiorsen, Maja Gade, LM Salling og Mette Borup Kristensen præsenterer udstillingen som helhed, og fortæller om individuelle værker, tilgange og interesseområder med tid og plads til dialog og spørgsmål.
Udstillingen Cirkulering udspringer af kunstnernes fælles interesse for naturens kredsløb, og hvordan vi mennesker indgår i en større helhed med naturen omkring os, dog er positionerne og strategierne forskellige. Værkerne kredser om planter og mineraler som materiale eller som farve, om forbindelse som tema, samt naturens former og geometri som inspiration. Cirkulering er en poetisk udforskning af naturen og en hyldest til det kredsløb som er en forudsætning for livet. Udveksling mellem værkerne finder sted når fælles tråde rækker ud til hinanden og skaber nye forbindelser.
På udstillingen vises grafiske tryk, tegninger, malerier, tekstile værker samt objekter og naturmaterialer .
Lørdag 10 juni kl. 14-17, talk kl. 15
Eventet er på dansk og engelsk
Gratis adgang
Tilmelding kræves ikke
Find Art Week program for Polyteknikken her
Polyteknikken
H. C. Ørstedsvej 11
1879 Frederiksberg C
Tilgængelighed:
Niveaufri adgang – nej
Handicaptoilet – nej
Gratis for ledsager – ja