Art Talk: At forfatte, fermentere og kuratere i – eller ude af synk med omverdenen
8 jun 2023  kl. 17-18:30

Milena Høgsberg, Ida Marie Hede, David Zilber.

Oplev tre forskellige bud på, hvordan vi påvirker verden, og hvordan den påvirker os. Mød forfatter Ida Marie Hede, fermenteringsekspert David Zilber og kunstnerisk leder på Wanås Konst Milena Høgsberg til en samtale om tre forskellige praksisser, der på forskellig og fremtidsspekulerende vis behandler vores forbindelser til omverdenen.

Ida Marie Hedes forfatterskab dyrker forbindelserne mellem indre kropslige og ydre sociale forbindelser. I hendes bog Bedårende bor bakterier som usynlige fællesskaber i vores kroppe – akkurat som familier bor i en større omverden, vi ikke kender til fulde, men som vi oplever gennem billeder og fortællinger. Hun vil, med udgangspunkt i passager fra sin bog, fortælle om, hvordan hun lader sit forfatterskab inspirere af blandt andet tarmbakterier som allegori for ydre forbindelser i samfundet.

David Zilber er kok og fermenteringsekspert – og forfatteren bag The Noma Guide to Fermentation. Zilber vil tale om, hvordan vi gennem fermentering kan skabe mere bæredygtige forbindelser til vores brug, og forbrug, af naturen.

Milena Høgsberg er kunstnerisk leder på Wanås Konst – et udstillingssted i skoven i Skåne, hvor stedspecifik samtidskunst lever side om side med træer og mos. Hun vil hun tale om at skabe en kunstnerisk linje og kuratere i synk med udstillingsstedets naturlige udvikling og om hvordan en sådan praksis kan skabe nye forbindelser mellem kunst, natur og besøgende.

Arrangementet foregår på engelsk og modereres af journalist Oliver Stilling; medstifter af nyhedsmediet Føljeton og chefredaktør på kunstmagasinet Et Hul i Markedet. For tiden arbejder Stilling på et land art-projekt på Lolland-Falster sammen med kunstner Danh Vo og Claus Meyer.

Talken sker i forbindelse med GL STRANDs to aktuelle udstillinger, hvor forholdet mellem genstande og individer eller realitet og overnaturlighed er omdrejningspunkter. Japanske Tabaimo lader i tegninger organer og skelletter flyde sammen med plantevækster og danske Marie Rud Rosenzweig kredser om hverdagsobjekter, der antager eget liv, når mængden af dem bliver stor nok.

Torsdag 8. juni kl. 17-18.30
Foregår på engelsk
Pris: 100 Kr.
Billetlink

 

Find Art Week program for GL STRAND her

 

Kunstforeningen GL STRAND
Gammel Strand 48
1202 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang – nej, men man kan komme ind fra gaden med elevator
Handicaptoilet – ja
Gratis for ledsager – ja

glstrand.dk

Art Talk: At forfatte, fermentere og kuratere i – eller ude af synk med omverdenen
8 jun 2023  kl. 17-18:30

Del

'Art Talk: At forfatte, fermentere og kuratere i - eller ude af synk med omverdenen'

Facebook