
Torsdag d. 9. juni inviterer Nikolaj Kunsthal og Art Week til Art Bar Extravaganza i forbindelse med åbningen af en uge fyldt med kunstoplevelser i København.
Der vil hele aftenen være åbent i alle kunsthallens udstillinger, som tæller Platform 3:6, Københavnerstykker, The Champagne of Skateboarding samt videoværket Hang on, Hang Tight i tårngalleriet, der også åbner samme aften. Om man kommer for festen eller kunsten er der noget for alle, da der både vil være DJ, performances, cocktails, kunstværker og fadøl.
Dørene åbner kl. 18
18.30 Taler
19.30 Filip Vest performer The Wide-Mouthed Frog
21 – 21.15 Lydværk af Lars Lundehave
Derudover vil du på aftenen også kunne opleve:
Svend Sømods Cocktail Inferno
Lars Lundehave MONUMENT (2022)
I anledning af Artweek præsenterer Lars Lundehave Hansen en helt særlig 4 kanalers live bearbejdning af lyden fra sin seneste installation MONUMENT.
MONUMENT er lyden fra en kryptisk scenografi, hvor røgen pulserer mens højttaler-enheder gisper efter luft, og væggene vibrerer lav-frekvent. Værket er så tungt, at man næsten ikke kan trække vejret, og stemningen så intens, at man er i tvivl om rummet åbner eller lukker sig om en.
DJ Amanda Baun vender plader hele aftenen ude foran på Nikolaj Plads hele aftenen, hvor der også bliver solgt bagels og fadøl fra Depanneurs foodtruck.
Arrangementet varer fra 18-22
Gratis entré
Facebook event: www.facebook.com
Info:
Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Plads 10, 1067 København K
www.nikolajkunsthal.kk.dk
Art Week 2022 program for Nikolaj Kunsthal