Jeppe Hein

Jeppe Heins værker skaber en kropslig påvirkning hos beskueren og undersøger grænselandet mellem kunst og arkitektur. Jeppe Hein har med sin helt særlige kunstneriske praksis placeret sig et sted mellem minimalisme og performance, hvor han med et glimt i øjet og kritisk reflekterende skaber nye rum.Læs flere

Info

Jeppe Hein er født i 1974.

Han er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, Kbh i 1997 samt Städel Hochschule für Bildende Künste, Frankfurt/Main i 1999.

Bor og arbejder i København og i Berlin.

Skulptur, installation, interaktion

Værker med vand, spejlinger og bænke indbyder alle til konkret interaktion med deres omgivelser i en på én gang legende og idealistisk gestus om, at kunst skal kunne flytte mennesker og verden.

Hans værker overskrider konstant grænserne for kunstværkets formåen. De gør det nu ikke for provokationens skyld. Tværtimod vækker de snarere vores fortrolighed på begavet og reflekteret vis for herefter at åbenbare en helt ny kommunikerende og aktiverende side, hvis væsentligste rolle er at sætte noget i gang i os.

I mødet med hans værk får man erfaringen af, at man selv former sin verden. Den komplekse bevidsthed om forholdet mellem mennesket selv og verden bliver hos Jeppe Hein en direkte umiddelbar sanselig erfaring, som man erkender intuitivt snarere end intellektuelt.

Del profilen

'Jeppe Hein'

Facebook