Info

Chef for kommunikation og digital strategi - Art Week
Født 1974 i Odense, Danmark
Den røde tråd i Bjarke Calvin’s karriere er at udvikle historier og medier der giver folk et bredere verdensbillede. Han startede sin karriere som journalist på Dagbladet Børsen, og blev herefter kommunikationschef hos ulandsorganisationen CARE Denmark. Sideløbende producerede han en af verdens første interaktive dokumentarer, The Enemy Within, der blev nomineret til en række internationale priser, og førte til et job i New York som chefredaktør hos Magnum Photos. Herefter blev han iværksætter og lancerede bl.a. det alternative sociale medie Duckling. Bjarke har også arbejdet som rådgiver bl.a. New York Times, PBS og TIME, og udgav i 2002 bogen “Den Digitale Fortæller”. Han holder jævnligt foredrag om digital storytelling på konferencer og universiteter som eksempelvis Harvard, MIT, TEDx og SXSW. Bjarke Calvin har desuden været fellow på MIT og Aarhus Universitet.