Asger H. Gjerdevik

Asger Harbou Gjerdevik arbejder i en ekspressiv tradition med maleri, tegning og skulptur. I sine værker berører han temaer som ensomhed, tab, lyst og længsel, men også humor og nysgerrighed, og han finder inspiration i litteraturen, mytologier, den populærkulturelle virkelighed og hverdagens indtryk. Gjerdevik arbejder ud fra en undersøgende tilgang til forskellige inspirationer og idéer... Læs mere »Læs flere

Info

Født 1986 i København.

Uddannet i 2015 fra Central Saint Martins College of Art and Design, London, med en BA (Hons) i Fine Art – 2D Pathway og i 2017 fra Royal College of Art, London med en MFA i maleri.

Bor og arbejder i London og København.

Maleri, skulptur, tegning

Asger Harbou Gjerdevik arbejder i en ekspressiv tradition med maleri, tegning og skulptur. I sine værker berører han temaer som ensomhed, tab, lyst og længsel, men også humor og nysgerrighed, og han finder inspiration i litteraturen, mytologier, den populærkulturelle virkelighed og hverdagens indtryk. Gjerdevik arbejder ud fra en undersøgende tilgang til forskellige inspirationer og idéer og afsøger mulige nye fortællinger i en sampling og sammenstilling af forskellige materialer og motiver, der minder om collagens opbygning. Gjerdeviks kompositioner indeholder både figurative og abstrakte figurer, ligesom han nogle gange desuden inkorporerer fundne tredimensionelle genstande og todimensionelle collageelementer. Værkerne bliver til i en proces, som indebærer løbende tilføjelser af materialer, indskudte referencer, transformationer og overlejringer. Resultaterne er ofte både komplekse og grænseløse billedrum eller strukturer med potentiale for evig forandring og nye fortællinger.

Del profilen

'Asger H. Gjerdevik'

Facebook