Programmet for Art Week 2024 bliver udviklet i samarbejde med inviterede udstillingssteder, kunsthaller, gallerier og andre aktører på scenen for samtidskunst. Vi medtager alle former for samtidskunst-aktiviteter fra udstillinger til events. Har du lyst til at bidrage med en begivenhed inden for samtidskunst, er du velkommen til at kontakte os.
Vigtige datoer:
- 1. december 2023: Tilmeldingsfrist for Art Week
- 1. februar 2044: Programindhold indsendes
- 23. maj 1. juni 2024: Art Week afvikles
Sådan modtager du invitation:
Har du ikke allerede modtaget invitation til deltagelse i Art Week, men har en ide til en aktivitet under Art Week er du meget velkommen til sende en beskrivelse af din ide til jan@artweek.nu
Hvad man får som partner:
- Samarbejde om at skabe synlighed på sociale medier, i pressen og på kunsten.nu
- Festival-avis med interviews, guides og omtaler
- Et fælles program af det bedste fra samtidskunstscenen, som den udvikler sig nu i Øresundsregionen
- Vi inviterer internationale fagfolk til byen, og arrangerer møde med både institutioner og kunstnerne selv.
- En række formater hvor kunstnerne og deres publikum får mulighed for at møde hinanden direkte. F.eks talks, ferniseringer og guidede Art Tours.
Vores formater:
- Art Mornings
Art Week 2024 får et bånd af morgensamtaler om kunsten, møder med kunstnerne selv over morgenkaffe, gerne for publikum på vej på job … Vi arbejder allerede med en række udstillingssteder om at skabe Art Mornings. Men vi hører gerne, hvis I også brygger et event. - Art Tours
Art Week er som altid optaget af at binde kunstscenen sammen på tværs og skaber derfor også i år Art Tours for udstillingssteder med geografi og/eller tematik til fælles. Besøg i studios og atelier er publikum begejstret for; det er vi også. Vi tager derfor kontakt til udvalgte kunstnere og udstillingssteder, men hører også gerne fra jer, hvis I kan se jer i formatet Art Tours. - Art Talks
Møder med kunstnerne selv er og bliver Art Weeks hjertebarn, så samtaler hvor kunstnere evt sammen med andre fagligheder belyser samtidskunsten er meget velkommen. Art talks kan naturligvis indgå i fernisering på ny udstilling, men også fungere midtvejs eller som led i en fernissage. - Art Performance
Performance er sit helt egen genre og tilføjer en særlig indgang til publikums oplevelse af samtidskunsten og er derfor som altid velkommen indhold i Art Week. - Fernisering/Finissage
Art Week er en prisme for samtidskunsten lige nu, så nye udstillinger, der åbner i forbindelse med Art Week er naturligvis blandt højdepunkterne i programmet. En ekstra indsats i forbindelse med en udstilling, som lukker under Art Week er også relevant.