AFLYST Skriveworkshop: Home Writings med forfatter Helene Johanne Christensen
8 jun 2023  kl. 17-20

Joakim Eskildsen, fra serien Home Works, 2005 – (fortløbende).

AFLYST

HOME WRITINGS er en skriveworkshop for alle, som ønsker at blive bedre til at skrive, og som har lyst til at arbejde eksperimentelt og tværdisciplinært med skriften sammen med andre i et rum fyldt med fotografier. Som en del af workshoppen får du entré og en kort introduktion ved underviser Helene Johanne Christensen til udstillingen “Home Works” af den internationalt anerkendte danske kunstner Joakim Eskildsen. De udstillede værker er en del af et projekt, hvori Eskildsen skildrer sin families forskellige hjem, hans børns opvækst samt årstiderne og tidens gang. Fotografierne berører på sanselig vis almene og universelle spørgsmål om hjem, menneskets eksistens og livets skønhed og forgængelighed. Eskildsen arbejder i krydsfeltet mellem kunst og dokumentarisme med en unik sans for komposition, lys og farve, som ofte fremkalder en malerisk stemning i hans værker, og som har gjort hans praksis kendt internationalt.

Hvad er et hjem? Hvordan kan det personlige blive universelt? Hvilke fortællinger skaber vi om vores eget liv? Hvilken betydning har vores omgivelser og de genstande, vi omgiver os med, for vores livsfortællinger? Hvordan kan man (be)skrive hjemmet, livet, tiden, barndommen? Det er nogle af de spørgsmål, vi kommer til at beskæftige os med på workshoppen.

Eskildsens fotografier danner udgangspunkt for vores arbejde med skriften. Vi lader os inspirere af billederne, deres udtryk og de temaer, de tager op. Gennem skriveøvelser, samtale og oplæsning arbejder vi med billedsprog, fortællerstemme, perspektiver, metaforer, sanselighed og stil og taler om billedernes og teksternes fremstilling af familie, tid, hjem og forholdet mellem omgivelser og mennesker. Workshoppen er for alle uanset skriveerfaring. Underviser er forfatter og kunstformidler Helene Johanne Christensen.

Helene Johanne Christensen (f.1989) er forfatter, skriveunderviser, kunstformidler og cand.mag. i litteraturvidenskab og museologi. Senest udkom digtsamlingen Sammenfald (2021). Hun debuterede med digtsamlingen BLÅ (2018). Hendes lyrik, prosa, essays og fotografier er publiceret i tidsskrifter som Seismograf, Atlas Magasin, Idoart og på bastard.blog. Hun har netop været på et residency i Herlev: Havevært (DESIRE) og fra maj-juni er hun på et residency på Rønnebæksholm sammen med billedkunstner Peter Kærgaard som en del af projektet Fælles om haven.

Torsdag 8. juni kl. 17-20
Eventet foregår på dansk
Billet 450 Kr.
Send en mail til helenechrstnsn@gmail.com med deltagernavn, så modtager du mobilepayoplysninger til betaling.

 

Find Art Week program for Fotografisk Center her

 

Fotografisk Center
Staldgade 16
1699 København V

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang – ja
Handicaptoilet – ja
Gratis for ledsager – ja

fotografiskcenter.dk

AFLYST Skriveworkshop: Home Writings med forfatter Helene Johanne Christensen
8 jun 2023  kl. 17-20

Del

'AFLYST Skriveworkshop: Home Writings med forfatter Helene Johanne Christensen'

Facebook