Guide: Art Tours

Guide: Art Tours

Art Tours er introduktion til kendte gallerier - som her NILS STÆRK - og mere hemmelige steder. Foto: Jan Falk Borup

Art Week præsenterer dig for Københavns sprudlende kunstscene. Hop på din cykel eller snør dine bedste kondisko, når vi besøger gallerier og udstillingssteder.

Art Week på gåben – Den Sorte Firkant

Fredag 2. juni kl. 15.30-17.30
Mødested: Foran SKITSE – Ryesgade 5, 2200 København N
Nørrebro er Københavns sprudlende kulturvulkan og du vil blive vist rundt på fire meget forskellige udstillingssteder som hver især har deres egen tilgang til at vise den unge nye kunst. Turen ender hos Bricks Gallery til fernisering.

køb billet her

Art Week på cykel – Nordhavn

Mandag 5. juni kl 16-18
Mødested: Foran Orientkaj Metrostation
Turen går fra Orientkaj til Nordhavnstippen. Vi skal sammen udforske en bydel som er i voldsom udvikling, og som er en katalysator for et inkluderende og kreativt byliv. På turen lader vi kunsten vise os vejen mellem beton og natur. Undervejs vil der være et lille glas, så vi i fællesskab kan skåle for et kulturliv i udvikling.
NB: Medbring cykel

køb billet her

Art Week på cykel – Østerbro

Tirsdag 6. juni kl. 15.30-17.30
Mødested: Foran Dag Hammarskjölds Allé 42D
For nogle er Østerbro måske lig med cafeer og hundedyrt surdej. For Art Week er Østerbro stedet hvor den eksperimenterende kunst dukker op. Vi skal se kunst i en herskabslejlighed, et baggårdsgalleri, en biograf og vi ender i kvindernes omklædningsrum i boldklubben SKJOLD til en Tipsy performance.
NB: Medbring cykel

køb billet her

Art Week på gåben – Gammelholm

Fredag 9. juni kl. 16-17.30
Mødested: Foran SPECTA – Peder Skrams Gade 13, 1054 København K
Bag Kongens Nytorv ligger et kvarter med sin helt egen historie: Gammelholm. Her har gallerierne samlet sig omkring Holbergsgade, og du vil blive introduceret til både gamle kendinge og nye bekendtskaber i kunsten. Turen ender hos det nyåbnede galleri 2112 til et glas vin.

køb billet her

Art Week på gåben – Indre By

Lørdag 10. juni kl. 12.30-14.30
Mødested: Foran Galleri Susanne Ottesen – Gothersgade 49, 1123 København K
Vi skal besøge fire gallerier som under Art Week præsenterer kunstnere, der alle arbejder med foto eller arkitektur i deres værker. Lige fra hollandske Peggy Franck til danske Per Kirkeby. Turen ender hos Martin Asbæk Gallery hvor vi ser fotokunst som er knyttet til arkitektur og rum.

køb billet her

Find flere kunstture her

Del artiklen

'Guide: Art Tours'

Facebook