Filminstruktør og kunstner i fælles front

Filminstruktør og kunstner i fælles front

Grand Teatret. Still fra Apolonia, Apolonia af Lea Glob

Som en forsmag på Art Week, kan man i weekenden møde filminstruktør Lea Glob i Grand Teatret i København, og høre hende fortælle om sit samarbejde med den dansk-franske kunstner Apolonia Sokol. I den forbindelse har vi taget en snak med instruktøren.

De to kvinder sidder i græsset og nyder solen, mens den tredje filmer. Bag dem, op ad en gammel husmur, står den ene kvindes far, og blander sig af og til i samtalen. De diskuterer børn. Ingen af de unge kvinder har tænkt sig, at de skal have børn. Faderen undrer sig, fornemmer man. Kvinderne har forskellige bevæggrunde, men de handler alle tre om frihed. Om retten til at vælge sin egen vej i livet.

Scenen er fra dokumentarfilmen Apolonia, Apolonia, som er instrueret af danske Lea Glob. Filmen har i det seneste halve års tid vundet alt hvad der er værd at vinde af filmpriser, og fået anmeldere over hele verden til at boble over af entusiasme.

Som født til at være kunstner
Glob har fulgt den dansk-franske kunstner Apolonia Sokol gennem 13 år, og skabt en helt usædvanlig nær og personlig film. Den karismatiske Sokol er nærmest født til at være kunstner. Som barn af en fransk far og en polsk mor kom hun til verden på et teater i Paris og voksede op i byens boheme-miljø, inden hun begyndte at male og uddanne sig som kunstner. Hun er på vej mod stjernerne på kunstscenen, men er samtidig også konstant ramt af tilværelsens meteornedslag.

I løbet af filmen bliver de to kvinder knyttet i et tæt venskab, og i ønsket om at skabe deres egen fortælling, i en verden af normer og forventninger. En tredje kvinde, den ukrainske aktivist Oksana Shachko fra den feministiske gruppe Femen, flytter ind hos Apolonia, og det bliver en historie om tre kvinders liv.

“Jeg er virkelig interesseret i det skabende menneske. Hvordan vi som mennesker bliver ved med at skabe, på trods af modstand. Der er nogle roller, kvinderoller, men også andre roller, som vi forventes at tage på os. Hvis vi ikke gør det, bliver det mødt med modstand. Så hvordan skaber man i det felt,” siger Lea Glob, og fortsætter:

“Apolonia konfronterer mig konstant med mine egne fordomme, og begrænsninger i den måde jeg tænker på. Det har til tider været hårdt, men det har også været utroligt udviklende. Eksempelvis er der en ide om, at man skal slå igennem i filmbranchen inden man er 40 år, ellers er det umuligt. Men er det faktisk det, eller er det bare en fortælling?”.

Det store gennembrud
Lea er 39 år, så hun fik sit store gennembrud inden de magiske 40, og hun er stadig i fuld gang med den hæsblæsende rejse som Apolonia, Apolonia har sat i gang. Ikke fordi hendes liv er afdæmpet før hendes seneste film. Glob har lavet fem film på ti år, overlevet en sygdom som 80% dør af, og født et barn. Men gennembrudsfilmen har sat tingene på spidsen.

Da jeg møder hende på en cafe i København er hun lige landet fra Hong Kong, hvor hun har præsenteret filmen for et asiatisk publikum. Om nogle få dage skal hun på scenen igen, når Grand Teatret og Art Week laver særvisning på Apolonia, Apolonia med efterfølgende snak og diskussion mellem publikum og instruktøren.

“Jeg tager mig noget tid til at finde ud af, hvad det egentlig er jeg har lavet. Det er lidt som om filmen i sig selv var en kamp mod en bestemt måde at tænke på. Rigtig mange af de valg vi har truffet mødte ekstrem modstand fra filmfolk, fordi de går imod fortælletraditionen i vores del af verden. Der skal være én klar hovedperson, og vi har tre. Instruktøren må ikke træde frem som fortæller, og det gør jeg her. Sådan er der mange eksempler, “ siger Lea Glob.

Idealisme med en pris
De tre kvinder i Apolonia, Apolonia er hver især opsatte på at skrive deres egen historie, og forme verden lige så meget som verden former dem. Men filmen illustrerer også, at idealismen har en pris. Apolonia Sokol må sælge en del af sine værker til den kapitalistiske kunstsamler Stefan Simchowitz (som New York Times kalder “The Art Worlds Patron Satan”). En handel der stadig forfølger hende. Oksana Shachko betaler en kæmpe pris for sin aktivisme. Selv er Lea Glob tæt på at miste livet, efter en alvorlig infektion i forbindelse med at hun føder sit barn.

“Jeg har blandt andet inkluderet min egen historie, for at vise betydningen af netværk. Hvis jeg ikke havde haft en god familie, og den danske velfærdsstat, så havde jeg helt sikkert ikke overlevet dette. Så man kan ikke gøre tingene helt selv. Jeg har den her drift til at lave film, også selvom jeg stadig ikke helt ved, om man kan leve et balanceret liv som filmskaber. Men jeg bestræber mig på at afbalancere tingene, så der er en begrænsning på den pris man betaler, for at gå sin egen vej,” siger Lea Glob, og fortsætter:

“Samtidig er jeg også præget af, at jeg har en bedstefar der gik på kunstakademiet, men som aldrig fik en karriere som kunstmaler. Men hvad lå der bag det valg? Hvorfor turde han tilsyneladende ikke træde endeligt i karakter som kunstner? Det er et spørgsmål jeg bliver ved at vende tilbage til, og jeg vil ikke lade frygten styre”.

I renæssancen malede de franske mestre deres konger. Lea Glob slutter sin film, med at konstatere, at der nu er en ny generation af kunstnere, som fokuserer på at male dronninger. Ikke den åbenlyse slags, men dem som klarer sig på trods. På den måde fremstår Apolonia, Apolonia mest som starten på en historie, hvor folk som Glob og Apolonia Sokol allerede er i gang med at skrive næste kapitel.

 

Mød instruktør Lea Glob i Grand Teatret søndag den 16. kl 14. Først vil der være særvisning af Apolonia, Apolonia, og efterfølgende vil der være samtale med instruktøren. Billetter kan købes her: https://bit.ly/apoloniabillet

Arrangementet er en del af Art Week 2023, hvor Grand også arrangerer følgende matiné forestillinger: Lørdag den 3. juni: Apolonia, Apolonia kl. 09.30, Søndag den 4. juni: Verden er Uskarp kl. 09.30 og Lørdag den 10. juni: Kusama kl. 09.30.

 

Del artiklen

'Filminstruktør og kunstner i fælles front'

Facebook