Én Art Week – nu i tre byer

Én Art Week – nu i tre byer

Gennem ti år har Art Week været et fænomen i hovedstaden, mens Art Weekend Aarhus har kørt i ja, Aarhus. Nu sammenlægges festivalerne, så over ti dage i juni 2022 kan Art Week for første gang opleves i hele tre byer på én gang: København, Aarhus og Malmø.

Art Week og Art Weekend Aarhus har alle dage været en fejring af kunsten, som den tager sig ud lige nu nu. På tværs af de skel, som i øvrigt kan findes på kunstscenen, er de to kunstfestivaler fast besluttet på at samle hele kunstscenen – fra det eksperimentere til det mest velærværdige. Nu lægges to de samtidskunstbegivenheder sammen, så man fremover kan opleve kunstscenens tværgående akser i tre store byer: Malmö, København og Aarhus.

“Art Weeks vision er at give mulighed for at møde samtidskunsten på nye måder. Under Art Week går hele kunstscenen sammen om at vise, hvad samtidskunsten består af lige nu,” siger programchef Jan Falk Borup “Vi glæder os utrolig meget til at fejre kunsten med kunstnerne og publikum i både Aarhus, København og Malmö.” 

Træd ud i pinsesolen spæde stråler og mød både lokale og internationale kunstnere i en række performances, talks og ferniseringer. Art Week skabes som altid i samarbejde med byernes store kunstmuseer, gallerier, kulturhaller, projektrum og atelierfællesskaber.

Art Week kan opleves fra torsdag 9. juni til og med søndag 19. juni 2022.

Del artiklen

'Én Art Week - nu i tre byer'

Facebook