Art Tours over hele hovedstadsområdet

Art Tours over hele hovedstadsområdet

Art Tours er en vigtig del af Art Week. Her præsenteres publikum for kunstoplevelser på tværs af byen; nogle Art Tours organiseres af Art Week selv, andre af vores samarbejdspartnere - i år bl.a. Kunsthal Charlottenborg, som inviterede til kunstvandring på Christiania. Foto: Kim Roslyng

Art Tours har altid været en central del af Art Weeks program. Det er en god måde at binde kunst-København sammen på tværs, og invitere københavnere til at kende kunstens arenaerne i sin bydel. De senere år har Art Week også skabt cykelture i kunstens tegn, et koncept som blev fortsat i år med cykelture både på Vesterbro og på Nørrebro. 

I tillæg til de to cykelture inviterede Art Week til to gallerivandringer i Indre by med omvisere fra SMK, Statens Museum for Kunst. Samt gåture i området som før blev kaldt den sorte firkant på Nørrebro, som nu er fuld af ny og eksperimenterende kunstarenaer. I Kødbyen kunne man  besøge kunststeder, som ligger midt mellem natklubber, restauranter og forretninger i Kødbyen. Art Week inviterede også til en tur i Nordvest som afsluttes med performance og te-ceremoni ved Til Vægs. 

Som et specielt indslag i to af turene var besøg til to anerkendte kunstneres atelier, Mathias Malling i Blågårdsgade på Nørrebro, og hos Rose Eken på Vesterbro. Dette gav publikum muligheden for at se, hvordan kunstnerne arbejdet, få indblik i deres tanker og proces, og stille spørgsmål. 

Flere af Art Weeks samarbejdspartnere inviterede også til Art Tours. SKITSE inviterede til bustur til ateliererne til kunstnerne Christine Overvad Hansen, Ida Retz Wessberg og Silas Inoue. Busturen var en del af SKITSEs koncept ART DRIVE, hvor publikum inviteres med på bustur til ateliererne til en række kunstnere, der ligger uden for bykernen. 

Under Art Week kunne publikum også deltage i anden bustur. Denne gik hele vejen fra kunstnerkollektivet LOKALE på Nørrebro til Næstved og kunstner Martin R. Olsens imponerende atelier. Olsen er i disse dage udstillingsaktuel på LOKALE, og turen knyttet således en bevægelse mellem udstillingsstedet og atelieret, process og færdigt produkt, kunstner og publikum. 

I anledning Christianias 50 års jubilæum inviterede Charlottenborg til kunstvandringer i fristaden. De nærmest fuldbookede ture gik til atelierer, udstillingsrum og andre deler af Christianias kunsteriske hjørner.

Del artiklen

'Art Tours over hele hovedstadsområdet'

Facebook