Fællesskab og kropskultur: Art of Sport på Copenhagen Contemporary

Kunsten.nu er Art Weeks søskendeorganisation. Kunsten.nu er et gratis onlinemagasin om samtidskunst.

Under årets Art Week kan du opleve den anmelderroste udstilling Art of Sport med værker fra mere end 30 store kunstnere, der stiller skarpt på sportens mange ansigter. For nogle er den et fristed – for andre en klub, de ikke må være en del af. Udstillingen berør temaer som kropslighed og sexisme, idolisering, politik, magt, penge og meget mere.

Kristian Handberg har for kunsten.nu anmeldt udstillingen, der begejstret peger på, at udstillingen nærmest ikke kunne være mere aktuel i forlængelse af Corona-pandemien: “Som fikspunkter for begejstring og fællesskab er store sportsbegivenheder blandt de mest ventede efter nedlukningen.” Dog understreger Handberg, at sportens fællesskabende kraft udfordres af etiske dilemmaer, sexisme, racisme, økonomisk ulighed og meget andet: “… som bryder med billedet af ren sport og smukt spil.” Sportens bagside bider Handberg sig fast i særligt gennem to af udstillingens værker – Leather Boys af Louka Anargyros og Appunti per l’Afro Barocco af Lyle Ashton Harris, der på hver deres måde udstiller atletens krop som “eftertragtet ikon og omstridt slagmark”.

Læs hele anmeldelsen på kunsten.nu her

Louka Anargyros, Leatherboys, 2021. Art of Sport, Copenhagen Contemporary, 2021. Foto: David Stjernholm.
Louka Anargyros, Leatherboys, 2021. Art of Sport, Copenhagen Contemporary, 2021. Foto: David Stjernholm.
Lyle Ashton Harris. Detalje fra Appunti per l’Afro Barocco, 2015. Art of Sport, Copenhagen Contemporary, 2021. Foto: David Stjernholm.
Lyle Ashton Harris. Detalje fra Appunti per l’Afro Barocco, 2015. Art of Sport, Copenhagen Contemporary, 2021. Foto: David Stjernholm.

Under Art Week vil man også kunne kunne opleve performancen Muscle Panic af Hazel Meyer, der også udstiller i Art of Sport. Med Muscle Panic undersøger Meyer sportskulturen fra et queerperspektiv med fokus på sportens rituelle seksualisering af kroppen. Performancen er samtidig et vidnesbyrd om kvinder, queers, fysisk handicappede og andre, hvis kroppe og identiteter er blevet og fortsat er marginaliserede inden for visse sportskulturer. Performancen er gratis at overvære efter køb af entrébillet til Copenhagen Contemporary.

Del artiklen

'Fællesskab og kropskultur: Art of Sport på Copenhagen Contemporary'

Facebook