Nyhedsbilledet er en flodbølge af katastrofefortællinger. Kan kunsten og litteraturen hjælpe os med at håndtere strømmen af katastrofer, der vælter ind? Ja! Det mener forfatter og PhD Silja Henderson, billedkunstner Eske Kath og kritiker og kurator Jacob Lillemose. I podcasten KATASTROFEN I KUNSTEN modereret af Alberte Clement Meldal diskuterer de, hvordan kunst i ord og billeder forholder sig til katastrofen.
”En væsentlig del af katastrofen er forestillingen om, at tingene kan være anderledes” siger Jacob Lillemose. ”Der ligger både et tabspotentiale (i katastrofen, red.), men samtidig ligger der også en mulighed for, at tingene kan blive bedre og ændre sig til det positive.” Silja Henderson tilføjer, at den farligste tanke er, at det ikke nytter noget. ”Hvis vi dør mentalt, dør vi også fysisk” siger hun.
I en tid, hvor der opstår begreber som depressionsepidemi og klimaangst, og hvor klimakrisen føles som en langsomt rullende katastrofe, en slags tsunami, som vi ser de tidlige tegn på, rammes mange af os af afmagt. ”Klimakrisen er speciel” siger Eske Kath, ”fordi vi går og venter på, at den rigtig tager fat, og jo mere apatiske vi er i vores reaktionsmønster, jo værre bliver den.”
Kunsten giver os et alternativt sprog
Podcastens panel understreger, at vi i afmagten også mister muligheden for at gøre til eller fra. Vi mister dermed agens, og her kan kunsten bidrage med at sætte ord på afmagten og den eksistentielle angst. Vi har brug for at sætte billeder og ord på forandringer, vi ikke forstår konsekvensen af, mener Jacob Lillemose, der argumenter, at kunsten kan give et sprog til at tale om katastrofen. Kunsten giver os i mødet med katastrofen et sprog for, hvordan det er at stå over for problemer, som er så overvældende og et rum til at forestille os nye veje, nye virkeligheder, nye måder at være menneske i verden på. ”Vi skal blive ved problemet” siger Jacob Lillemose. Det samlede panel er enige om, at man skal forholde sig til problemerne, men at det er nødvendigt at finde en mellemvej, hvor man også finder en måde at glæde sig over den verden, man er givet. ”Det er det vilkår, vi nu har fået, og det skal vi ikke lade os fortvivle af, det skal vi tværtimod gå engageret ind i” siger Jacob Lillemose.
Hør hele podcasten og panelets betragtninger, om hvordan japansk kunst ændrede sig efter Hiroshima, hvordan litteraturen udtænker nye samfundsmodeller, og hvordan billedkunsten udformer nye visioner i kølvandet på dystopiske fremtidsscenarier.
Fakta:
I podcasten deltager:
- Kritiker og kurator Jacob Lillemose, er aktuel med bogen Architecture Zero.
- Billedkunstner Eske Kath, der arbejder med katastrofen i landskabet, hvis vægmalerier kan ses på Nørrebro. Kath har bl.a udstillet på ARoS Aarhus Art Museum, HEART museum, ARKEN Museum of Modern Art og Sammlung Essl.
- PhD i katastrofepsykolog ved Københavns universitet Silja Henderson, forfatter til hybridværket 1,7 tipping point.
- Podcastsamtalen er moderet og tilrettelagt af radioværten Alberte Clement Meldal, kendt fra bl.a. podcasten Er håbet stadig grønt?
Podcasten er produceret af Rie Hougaard Landgreen og Caroline Amalie Moesgaard, teknik og redigering har Mariam H. Nielsen stået for. Stor tak til alle medvirkende, til Nikolaj Kunsthal og til Statens Kunstfond, Augustinusfonden, Beckett Fonden og Kulturministeriets Genstartspulje. Værk på forsiden af artweek.nu er venligt stillet til rådighed af Eske Kath.