Art Bar Extravaganza åbner årets Art Week i Nikolaj Kunsthal

Art Bar Extravaganza åbner årets Art Week i Nikolaj Kunsthal

Art Bar Extravanganza på Nikolaj Kunsthal 2021. Foto: Niklas Adrian Vindelev

Torsdag 30. september inviterer Nikolaj Kunsthal og Art Week til  Art Bar Extravaganza i forbindelse med åbningen af Københavns Kunstuge. De følgende dage summer kunsthallen af usædvanlige kunstoplevelser i et hav af formater.

Art Bar Extravaganza er raketten der skyder årets Art Week i gang. Du kan opleve et vibrerende mix af obligatoriske festelementer som dj, bar og food truck, blandet med uropførelser af kunstværker, performance og en installation, der fikser din drink!

Dørene åbner kl. 19

• Velkomsttaler
• Åbning af den multisensoriske Cocktail Lounge ved Svend Sømod, Sexy Lazer og Cocktailprinteren.
• Performance med Philip I Schneider
• Kasper Bjørke (DJ)
• Bar, foodtruck
• Der er fri entré til Art Bar Extravaganza.

Svend Sømods Cocktailprinter (detalje), 2021. Foto: David Stjernholm

Som det uformelle mødepunkt for Art week 2021 har Svend Sømod lavet en multisensorisk Cocktail Lounge. Lydlandskabet er udviklet af den islandske musiker Sexy Lazer. Bartenderen er ikke et menneske, men en af Sømods seneste opfindelser; nemlig Cocktailprinteren. Den kender enhver cocktail du nogensinde har hørt om, men laver ingen af dem! I stedet opfinder den konstant nye drinks baseret på dusinvis af algoritmer, som forudser balance og gode smagskombinationer.

Philip | Schneider. Foto: Fryd Frydendahl

Man kan også opleve det helt nye værk Sea of Nothingness af performanceduoen Philip | Schneider, der til lejligheden flankeres af Katinka Fogh Vindelev og Troels Abrahamsen. Sea of Nothingness er en musikalsk komposition for 4 stemmer – en messe for den ukendte tilstand efter livet. Med en blanding af sang og recitation skabes et fragmenteret og rumligt værk, som med bølger af lyd engagerer og omkranser publikum i en sanselig interaktion.

Musiker Kasper Bjørke er også en del af aftenens program. Som dj har Kasper Bjørke optrådt på nogle af de vigtigste og legendariske klubber og festivaler. Panorama Bar (Berghain) i Berlin, Rex Club i Paris, Robert Johnson i Frankfurt, D -Edge i Sao Paolo, Fabric i London, Output i New York, Electric Pickle i Miami – og festivaler som Sonar Barcelona, ​​Roskilde Festival, Island Airwaves og Calvi on the Rocks. I år udkom hans seneste album Sprinkles.

Se mere af det sprudlende Art Week-program i Nikolaj Kunsthal her

Del artiklen

'Art Bar Extravaganza åbner årets Art Week i Nikolaj Kunsthal'

Facebook