Q&A: Ahmad Siyar Qasimi 

Q: Hvordan påvirker Covid-situationen dig og din kunstneriske praksis? 

A: Covid-situationen har påvirket mig på både godt og ondt. På det kunstneriske plan har jeg været heldig ikke at være ramt af aflysninger, modsat mange af mine kollegaer og gode venner, som har måttet aflyse eller udskyde vigtige udstillinger – udstillinger som de i nogle tilfælde har arbejdet på i årevis. I de første par måneder af nedlukningen værdsatte jeg den fred og ro, der sænkede sig over København. Det var smukt at opleve folk tage vare på hinanden. Omvendt har der været en masse afsavn. Det har været nedslående at være vidne til de hårde økonomiske og menneskelige omkostninger, som nedlukningen har haft for kulturlivet, og trist at opleve den tøvende politiske vilje til at prioritere dette område. For mig personligt har bl.a. litteraturen været en vigtig trøst under krisen.

Q: Hvilke tanker har du gjort om kunstens betydning for samfundet, og hvordan påvirker dette din praksis? 

A: Kunstens betydning for samfundet er for mig altafgørende. Kunsten er et af felterne i åndslivet, hvorfra nye ideer udspringer og hvor frihed er det ultimative mål. Disse værdier modvirker dogmatisme og totalitære tendenser, og det har alle samfund brug for. Kunsten kan hverken reduceres til underholdning, luksus eller social status.

Men det forpligter mig også som kunstner til at forholde mig til samfundsmæssige anliggender, og som billedkunster særligt til den stadigt stigende storm af billeder, som kommer til os gennem skærme, og omgiver os allevegne. Øjebliksbilleder bliver næsten øjeblikkeligt til fortid, adskilt fra nutid og fremtid af en ophobning af helt og delvist fortrængte billeder. Som kunster vender jeg ansigtet imod denne mur, og stiller mig kritisk over for dens kernemotiver. I arbejdet med maleriet som medie er langsommelighed, u-reproducerbarhed og eftertænksomhed vigtigt, fordi oliemaling tørrer langsomt og gør modstand. Du må forholde dig til maleriets tunge historie, hvilket ikke er begrænsende, men tværtimod åbner nye potentialer.

Q: Hvor bevæger din kunst sig hen, og er der noget, der interesserer dig netop nu? 

A: I det seneste år har jeg beskæftiget mig med en form for genremaleri, primært blomstermotiver. Jeg synes, der er nogle interessante muligheder i den flamske stilleben-tradition. Jeg har især været inspireret af malerierne fra den periode, som både havde dekorative, men vigtigere endnu, også et allegorisk aspekt, der gjorde læsningen kompleks. Det kan ses i mit værk ”Allegro”, som forestiller et lille blomstrende kirsebærtræ i et vildtvoksende krat. Titlen er betegnelsen for en musikalsk passage i livligt tempo indenfor klassisk musik. Formen understøtter malehandlingen, og peger her på billedets rytme og opbygning. Hvert enkelt strøg i maleriet er i sig selv en abstrakt klat maling, der danner formen af et kronblad. Når motivet understøtter den maleriske handling, opstår der et allegorisk forhold.