Q&A: Jacob Kudsk Steensen

Q: Hvordan påvirker Covid-situationen dig og din kunstneriske praksis?

A: Covid har påvirket min praksis på to markante måder. Rent sanseligt i mine to nye værker Berl-Berl og Liminal Lands. Disse værker har en dybere form for sanselighed end mine tidligere. De er meget emotionelle, poetiske, langsomme og har fokus på hyperlokale og oversete landskaber og naturfænomener. Tidligere har mine værker været diskursive med forskellige pointer og perspektiver, som udfoldede sig i total-installationer med lyd og billeder. De nye værker er også baseret på historier om glemte vådområder og landskaber, men i deres form er de rene sensoriske og kraftfulde oplevelser mere end eksplicit diskursive. Covid-19 har ændret, hvordan jeg arbejder som kunstner ved at give fokus på en ny, ærlig og emotionel sensibilitet. Verden har tabt meget, men også forandret sig igennem de sidste snart 2 år. Noget dør, noget overlever, og noget transformerer sig. Dette skaber forandring i, hvordan vi sanser, føler og tænker, fordi vi nu alle skal forholde os til en ny virkelighed, og nogen også accepter tab. Tab af arbejde, strukturer – eller nære og bekendte. En af mine bekendte fra da jeg boede i NYC omkom af Covid-19. Så det er noget, jeg har følt.

Q:Hvor bevæger din kunst sig hen, og er der noget, der interesserer dig netop nu?

A: Jeg er meget optaget af tabte, fortidige, sange om landskaber, og måder at sanse natur på. Tidligere har jeg arbejdet en del med naturhistorie, forskellige uddøde arter, og tabte eller forandrede økosystemer. Dette har jeg gjort i nogle år, og nu bevæger jeg mig hen imod noget mere menneskeligt, kulturelt, men også morsomt. Noget musikalsk, hvor historier, ofte i form af sange fra tidligere kulturer, genoplives, transformeres og kombineres med lyde af insekter, planter, dyr. Det kan forekomme ret abstrakt at ville genoplive natursyn, hvilket jeg har forsøgt med værket Berl-Berl, der lige nu udstilles i Berlin. Værket forsøger at genfortælle tabte og tidligere måder at sanse, bevæge sig, og synge om sumpe på. Berlin er en stor sump, som landskab, og “Berl”, de første fire bogstaver i byens navn, betyder netop sump i det ældre slaviske sprog, som blev talt her for godt 1000 år siden – og som stadig bruges af minoriteter i Spreewald skoven 1.5 time syd for Berlin.

Q: Hvilke tanker har du gjort om kunstens betydning for samfundet, og hvordan påvirker dette din praksis?

A: Kunst og samfund er to forskellige størrelser. Kunst, kultur og sanselighed, eller en form for zeitgeist, er for mig at se måske bedre måder at tænke mere rationelt om kunsten inden for en større samfundsramme. Kunst kan være med at skabe rum, hvor folk kan føle, sanse og være til stede, på måder de ikke kan andre steder. Kunst kan også være steder, hvor minoriteter, oversete syn, måder at se verden på som ikke er så mainstream, kan udforskes og udfoldes. Kunst for mig at se, er noget meget menneskeligt og rituelt, som har med samværd og sansning at gøre. Disse er ting, som det kan være svært at rationalisere inden for en mere traditionel samfunds- og velfærdsdialog. Det har for mig at se mere at gøre med religion – på sin egen facon.