Art Week binder kunst sammen på tværs af byen

Art Week binder kunst sammen på tværs af byen

Kom med på Art Tours og opleve kunstscenen over hele København – til fods, med bus og på cykel.

28. september – 3. oktober løber dette års Art Week. Kunstugen samler københavnere og kunstscenen i seks kompakte dage, fyldt med samtidskunst i alle afskygninger. En central del af Art Weeks program er Art Tours: omvisninger, vandringer, cykelture og busture, som sammen forbinder Københavns kunstscene på tværs. Art Tours er arrangeret af Art Week og vores samarbejdspartnere. Turene er åbne for alle, og er en mulighed for at blive bedre kendt med Københavns kunstscene, hvadenten du er erfaren kunstgænger eller novice. 

Art Tours består af i alt fire gåture og to cykelture. De tager alle udgangspunkt i en bestemt bydels særpræg og unikke kunstneriske oplevelser.

Med en omviser fra Statens Museum for Kunst kan der opleves en gåtur blandt gallerier, udstillingssteder og kunstbutikker på Nørrebro, i Nordvest, Kødbyen og Indre By. Kom ind i maskinrummet i kunstnerens egne atelier på Nørrebro, oplev performance ved Art Hub i Nordvest, eller bliv kendt med tre af Københavns vigtigste kvindeejede gallerier i Indre By.
Er man mere til at tage cyklen, kan man med Art Weeks egne omvisere opleve cykelture mellem udstillingssteder, gallerier, alternative kunstrum, køkkenbutikker og værksteder – både på Nørrebro og Vesterbro.

Guidede ture på begge sider af Øresund

Mange af Art Weeks samarbejdspartnere inviterer også til omvisninger og vandringer gennem hele kunstugen. SMK, Malmö Kunsthal, Malmö Kunstmuseum og ARKEN har alle under kunstugen ekstra omvisninger i flere særudstillinger. Rundetaarn inviterer til rundtur i luften, Kunsthal Charlottenborg inviterer til guidede kunstture i Fristaden Christiania og Art Hub tager dig med ind i Kødbyens gamle slagterlokaler, der i dag fungerer som udstillingssteder. Videre inviterer både Lokale og Skitse på busture i kunstens tegn. 

Til fods kan du opleve:

2400 NV: Besøg Til Vægs, Nils Stærk, Nicolai Wallner og Art Hub.
I Nordvest ligger gallerierne side om side med designvirksomheder, autoværksteder og arbejderkarréer. På den guidede tur vil vi mærke områdets særlige vibe og se nogle af de største og mest rå udstillingslokaler i byen. Turen slutter med en kunstnerisk performance hos Art Hub på Thoravej 29.

Omviser: Mette Møller Jørgensen, Cand. Mag. i kunsthistorie og omviser på SMK.
Torsdag 30.september kl. 15.30-17 


Reality Check: Besøg Gether Contemporary, PS Hatch&Bloom og Fotografisk Center.
Midt i Kødbyens industrielle reminiscenser finder du gallerierne ind i mellem natklubber, cykelhandlere og restauranter. Kom med når vi går på opdagelse i dette livlige hjørne af galleriscenen, hvor du kan opleve alt hvad der rører sig lige præcis nu i dansk og udenlandsk kunst.

Omviser: Gro Pechuele, Kunstner, omviser og kunstvært på SMK.
Fredag 1. oktober kl. 16-17.30 

Kunstens kvinder: Besøg Marie Kirkegaard Gallery, SPECTA og Alice Folker Gallery.
På denne tur, kan du udelukkende opleve gallerier drevet af kvinder. Omgivet af Københavns kanaler og med en ekspertise inden for skandinavisk og international kunst, byder disse gallerier på samtidskunst fra øverste hylde.

Omviser: Mette Møller Jørgensen, Cand. Mag. i kunsthistorie og omviser på SMK.
Lørdag 2. oktober kl. 13-14.30 

På cykel kan du opleve:

Vilde blomster og hvide vægge: Besøg Tableau, Martin Asbæk Gallery og KANT.
I området omkring Kongens Nytorv møder vi både etablerede galleri-navne og nye spillere, der alle udfordrer hvad et galleri kan indeholde. Området er kendt for sine mange levende eksempler på en nyere tendens i kunstbranchen: Mødet mellem kunst og design.

Omviser: Gro Pechuele, Kunstner, omviser og kunstvært på SMK.
Lørdag 2. oktober kl. 13-14.30

Den sorte firkant: Besøg Annual Reportt, Lokale, Mathias Malling Atelier og Bricks Gallery.
Det Indre Nørrebro byder på en livlig og eksperimenterende kunstscene, med alt fra etablerede gallerier til pop-up kunstinstallationer. Alt dette kan du opleve, når vi tager dig med rundt i området, der engang var kendt som den sorte firkant.

Omviser: Caroline Moesgaard
Lørdag 2. oktober kl. 16.30-18.30

 

Vi glæder os til at små og store kunstmøder til fods, med bus og på cykel. Køb din billet via Politiken Plus.

Del artiklen

'Art Week binder kunst sammen på tværs af byen'

Facebook