Art Week og Billedkunstnernes Forbund fejrer den danske projektrumsscene

Art Week og Billedkunstnernes Forbund fejrer den danske projektrumsscene

Performancen Wedding Processing (Kinetic-Performance) af den russiske kunstnergruppe APXIV under Art Week 2019. Foto: Christian Brems.

Art Week ser frem til at fejre de kunstner- og kuratordrevne projektrum, når Billedkunstnernes Forbund uddeler deres årlige BKF-pris til årets kunstnerdrevne udstillingsrum. Lørdag d. 16. maj sætter Art Week ekstra fokus på projektrummene i forbindelse med prisoverrækkelsen. Lørdagens program byder nemlig på en cykeltur rundt til de forskellige projektrum i København, der hver især bidrager til kunstugen.

Overrækkelsen af BKF-prisen finder sted på Den Frie Udstillingsbygning samme dag. Ifølge formanden for Billedkunstnernes Forbund, Nis Rømer, bidrager projektrummene med unikke forhold for gæster såvel som den etablerede kunstscene.

”Kunstnerdrevne udstillingssteder skaber nye, ofte uventede rum for folk at møde samtidskunsten i. De bidrager med kritisk tænkning og en særlig form for kunstnerkollegiale samarbejder, der ofte eksperimenterer med rammerne og formen for, hvordan kunst kan vises,” udtaler formanden.

Cykel-tour- Art Week og Billedkunstnernes Forbund fejrer den danske projektrumsscene
Tag din cykel med til Art Week lørdag d. 16 maj og oplev de københavnske projektrum. Foto: Christian Brems.

Del artiklen

'Art Week og Billedkunstnernes Forbund fejrer den danske projektrumsscene'

Facebook