Anbefalinger – Art grooves

Anbefalinger – Art grooves

Posh Isolation. Foto: Hannah Jorgensen. Pressefoto

Er du helt vild med de særlige øjeblikke, hvor kunsten og musikken spiller sammen og går op i en højere enhed? Her er tre bud på oplevelser, hvor billede og lyd mødes og skaber sød musik under Art Week.

Art Bar: Thorvaldsens Museum & Nikolaj Kunsthal: Performance & koncert

Thorvaldsens museum slår dørene op for første del af lørdagens Art Bar med særomvisning og performance af Hesselholt & Mejlvang:  THIS MOMENT is the BEGINNING. Når mørket falder på rykker festen videre til Nikolaj Kunsthal, hvor Trentemøller og Henrik Vibskov indtager scenen til en konceptkoncert i Andreas Emenius’ udstilling When the Unkown becomes Familiar. Så kom forbi til drinks, elektronisk musik og live performance lørdag aften under Art Week.

Art Bar finder sted d. 25. maj kl. 17-24 på Thorvaldsens Museum (17-19), Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K og Nikolaj Kunsthal (19-24), Nikolaj Plads 10, 1067 København K. Det kræver almindelig entré til Thorvaldsens Museum. Andel del af Art Bar på Nikolaj Kunsthal er gratis, men der skal bookes gratis billet via billetto.

Læs mere om Thorvaldsens Museum og Nikolaj Kunsthal.

Posh Isolation inviterer til 3-dages jubilæumsfest

Pladeselskabet og kunstkollektivet Posh Isolation fejrer 10 års jubilæum med 3-dages fødselsdagsfejring på Overgaden, hvor udstillingen Port Out Starboard Home er hovedattraktionen. Fra åbningsfesten d. 23. maj og frem til lørdag d. 25. maj vil Posh Isolation og Overgaden byde på happenings, performances og live koncerter med navne som CTM, Soho Rezanejad & Frederik Valentin, Fie Lindholm, Lulu Kaalund og Eva Hurtigkarl.

Performances og koncerter kan opleves fra d. 23. maj til d. 25. maj hos Overgaden, Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København. Entré: 150 kr og kan findes på Billetto

Læs mere her.

Foto: KaPow

Den Frie: KaPow Collective: Aktivitstiske DJ-set 

Den feministiske og aktivistiske gruppe KaPow Collective skaber musik og politiske debatter i kampen for at nedbryde kønsnormativitet og status quo. I en kollektiv og kreativ udviklingsproces arbejder de med fokus på inkluderende og trygge rum, der undsiger sig undertrykkende strukturer. Oplev deres revolution i aktion, når kollektivet fyrer op for en fest bag dj-pulten med et hardcore sammensurium af musik, kunst og aktivisme på Den Frie. DJ-settet finder sted efter åbningen på Tabita Rezaires nye værk Mamelles Ancestrales.

Eventet finder sted d. 24. maj kl 20-23 hos Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, København Ø. Eventet er gratis. 

Læs mere her.

Art Bar: Kasper Marott: DJ-set

Oplev stjerne-dj’en Kasper Marott til Art Weeks åbningsfest, når han tager over bag DJ-pulten, skruer op for festen og hiver alt det bedste frem fra sit ekstensive party-katalog, der gemmer på alt fra obskur techno over festlig disco til lækker, solbeskinnet house.

Eventet finder sted d. 23. maj kl 22-24 på Copenhagen Contemporary, Refshalevej 173A, København K. Eventet er gratis. 

Læs mere her.

 

 

Del artiklen

'Anbefalinger - Art grooves'

Facebook