Uforudsigelighed og sammensmeltningen af det uforenelige er blandt nøgleordene i Asger Harbou Gjerdeviks praksis, der ellers ikke sådan lige lader sig indfange. I det sidste portræt af årets nominerede til Remmen Fondens Kunstpris tegner vi et billede af det unge kunstner bag den aktuelle udstilling Driving Home for Christmas på Gl. Strand.
Forestil dig, at du møder en person, som ikke har stiftet bekendtskab med din kunst – hvordan vil du forklare din praksis?
Jeg arbejder i grænselandet mellem det figurative og det abstrakte med forskellige klassiske medier, heriblandt maleri, skulptur, tegning og tryk. Nogle af mine værker er meget konkrete, men jeg interesserer mig overordnet meget for det processuelle, fordi jeg kan godt lide, at et værk får lov til at udvikle sig i uforudsete retninger i den periode, hvor det bliver til. Jeg arbejder meget fra værk til værk og fra udstilling til udstilling. Men hvis jeg skal pege på noget, der går igen i min praksis, så er det en interesse for oplysning og sammensmeltning mellem ting, der som udgangspunkt er uforenelige.
Hvordan er det at være yngre kunstner i 2019?
Jeg synes, det er spændende! Nu har jeg jo ikke prøvet andet, så jeg ved for eksempel ikke, om det er anderledes at være ung kunstner nu, end det var tidligere. Det kan selvfølgelig være udfordrende økonomisk, og jeg har da haft svære perioder. Men det handler meget om at begrænse sine udgifter og arbejde ud fra de muligheder, man har til rådighed. Man er jo uafhængig og kan i princippet arbejde derhjemme med blyant og papir. Det handler om at indordne sig og huske, at der er behov for det, vi laver.
Kan du beskrive din proces fra idé til færdigt værk?
Det kommer meget an på projektet. I mit nuværende projekt Driving Home for Christmas på Gl. Strand har jeg taget meget udgangspunkt i selve udstillingsrummet og ønsket om at lave noget, jeg selv havde lyst til. Jeg havde nogle skitser og idéer fra start, blandt andet ville jeg gerne lave store skulpturer, der tager udgangspunkt i et objekt, der fordeles som øer i lokalet. Og så ville jeg gerne lave malerier. Men undervejs i processen sker der altid en hel masse, der ændrer alting. Nye muligheder opstår, nyt materiale dukker op. Der kan nå at ske en masse uforudset på det år, en udstilling som Driving Home for Christmas tager at lave. Men det er svært at beskrive en typisk proces, fordi det er så forskelligt fra gang til gang for mig.
Hvilken rolle mener du, at kunsten spiller i vores samfund i dag? Og hvilken rolle burde den spille?
Jeg synes, at kunsten spiller en vigtig rolle i vores samfund – som en kommentar til tendenser og et værktøj til at forstå, hvor vi er, og hvad der sker omkring os. Jeg synes, det er vigtigt med en fri grænsesøgende kunst, der udfordrer tidens normer og tendenser. Kunst, der gør tingene på en ny måde eller tør pege på alt det, der måske ellers bliver fortiet. Og der er ikke kun én måde at gøre det på. Der er ikke én bestemt genre, en stil, et udtryk eller en agenda, der er den rigtige. Der er og bør være plads til, at et bredt spektrum af meninger og holdninger kommer til udtryk gennem kunsten.