Kunstsamler-appen Artland bliver Art Week samarbejdspartner

Kunstsamler-appen Artland bliver Art Week samarbejdspartner

Kunstsamler-appen Artland bliver Art Week samarbejdspartner

I år samarbejder Art Week med kunstsamler-appen Artland om formidling og promovering af Art Week aktører. Under Art Week afholdes et fælles fagligt arrangement om digitalisering i den kommercielle kunstverden.

Artland-appen er et professionelt netværk for samlere og gallerier. Brugerne får mulighed for at oprette profiler, uploade billeder af deres samlinger og skabe kontakt med andre kunstelskere og potentielle kunstkøbere over hele verden. Kunstelskere – både erfarne og nye – kan oprette en profil og gå på opdagelse i kunstuniverset.

Om motivationen for at udviklen en digital platform for kunstsamlere forklarer co-founder og administrerende direktør Mattis Curth: “Vi er i en tid, hvor kunstverdenen er moden til transformation. Kunstverdenen har været langsom til at tilpasse sig ny teknologi, og nu ser vi behovet manifestere sig. Det vigtigste for os lige nu er, at vi fortsætter vores høje vækst.”

Facts om Artland

Artland blev grundlagt i 2016 af de danske brødre Mattis og Jeppe Curth. En gruppe helt tidlige seed-investorer er nu forbundet med en ny gruppe, der investerer over 1 million dollars (næsten 6 mio. kr.).

Artland er både en mulighed for kunstsamlere til at oprette en database over deres samlinger og samtidig et netværk, hvor man som bruger kan interagere med andre samlere eller gallerier.

Artland arrangerer begivenheder og aktiviteter for sit netværk og producerer fysiske magasiner, der præsenterer unge samlere for resten af verden. Samtidig muliggør platformen onlinesamtaler med afsæt i fælles interesser samt salgstransaktioner mellem kunstelskere verden over.

Gallerierne betaler for at være en del af fællesskabet, mens Artland sørger for at skabe stærke relationer mellem samlere og gallerier.

Artland-platformen vokser dagligt. Blandt platformens brugere er bl.a. samlerne Charles Riva, Victor Benady og Rolando Jimenez – samt gallerier som Nils Stærk, Lyles & King og Seventeen.

Artland er tilgængelig på Apple App Store og Google Play Store.

Del artiklen

'Kunstsamler-appen Artland bliver Art Week samarbejdspartner'

Facebook